Au pair fødselsdage og farvel til Stina

De sidste 14 dage har været lidt hektiske, sjove og meget triste. Kan starte med lidt af det gode. Forrige uge arbejde jeg meget og var meget sammen med børnene og vi hyggede os rigtig meget! Om fredagen tog jeg så til bedsteforældredag/familiedag hos en anden au pairs børns skole. For nogle uger siden var jeg til goodbye/welcome party hos en svensk au pair fra et andet bureau. Den nye au pair er tysker og familien rejste hertil for nogle år siden fra Tyskland også, så de har ikke noget familie herovre. Og til den goodbye/welcome fest var deres 3-årige pige åbenbart helt vild med mig og ville lege med mig i deres kælder (deres legerum) osv, hvilket var super sødt! Selvom jeg fik lidt dårlig samvittighed overfor den nye au pair, men hun var så sød! Nå, men så for to uger siden skrev moderen så til mig og spurgte, om jeg lavede noget fredag formiddag, normalt arbejder jeg, men den uge havde begge børn tilfældigvis skole, så jeg kunne tage med. Det var meget sjovt at se den skole, hvilket jeg tror er for tilflyttere da der var rigtig mange spansktalende mennesker, indere, nogle vesteuropærer og lidt flere tyskere. De skulle vise os hvad de gik rundt og lavede, de sang nogle sange og så var der fri leg.

Lørdag i sidste uge tog jeg til ToysRus med Stina, da mine værtsbørn begge snart har fødselsdag og så laver jeg en gavekalender til dem op til jul, som vi jo har tradition for i Danmark. Så tænkte det kunne være hyggeligt at gøre det med dem også. Specielt fordi de har en virkelig god alder til det og de ting de interesserer sig for såsom biler og prinsesser er det virkelig nemt at få små og billige gaver herovre. Så det håber jeg de bliver glade for! :) nå, men Stina og jeg tog i ToysRus og jeg gik lidt amok ;) men nu har jeg stort set alt jeg skal bruge til de gaver, mangler lige nogle stykker til Noah. Derefter tog vi hjem til Stephanie (Sverige) og vi hyggede lidt og lavede havregrynskugler, mmmmhh! Det laver de åbenbart ofte i Sverige og jeg fortalte at vi laver dem mest omkring juletid, hvilket de syntes var meget sjovt og mystisk, og jeg kunne ikke lige forklare, hvorfor vi stort set kun laver dem til jul? De laver dem åbenbart tit til festlige lejligheder, og de er jo gode, så hvorfor ikke? :) Efter et par timer der tog Stina og jeg hjem, klædte om og gjorde os klar og så tog vi til en ny tysk au pairs fødselsdag, Sara. Det er meget sjovt, Sara og Nina, begge tyskere, bor hos den samme familie og passer tvillinger på næsten 1,5 år. Det er altid sjovt at høre, hvordan det foregår, når en familie har to au pairs. Ved, at hvis en familie har mere end 5 eller 6 børn, så skal familien enten have 2 au pairs eller en af forældrene skal være hjemme, hvis alle børn er der. Men i det her tilfælde er det kun tvillinger, så det er simpelthen fordi at de arbejder fra tidlig morgen til aften. Det sjove er, at de au pairs var bedste veninder hjemmefra, og nu bor sammen (dog er det vidst et kæmpe hus og de har hver sit værelse osv) men det bliver spændende at se, om de "dræber" hinanden inden de tager hjem, eller om de klarer den. Indtil videre virker det som om, at de klarer den meget godt. Men vi tog så over på en irsk pub McLadden's, hvor man, hvis man kommer inden 21, så skal man ikke vise ID, og de tjekker ikke i baren, så det er et ret godt sted ;) så vi kom omkring 7.30, vi endte med at være nogle og 20 au pairs, så vi fik et rum for os selv, fik noget mad, og jeg fik lidt vin ( :D ) og så var der ellers gang i den bagefter. Det var en rigtig sjov aften og det var sjovt at se folk lidt beruserede. Veronica sov hos mig og om søndagen tog vi ud og fik en ordentlig omgang morgenmad på en diner. Vi bestilte to forskellige slags pandekager, en med jordbær og blåbær og en med chokolade og så delte vi dem, og hold nu op hvor var de store!! Vi spiste ikke engang halvdelen.. Vi tog hjem til mig igen, slappede af og så Crazy, Stupid Love med Ryan Gosling, MUMS! 

Sidste dag jeg kunne have shorts på - i oktober!

Pigerne var i Ikea for to uger siden, men jeg skulle arbejde,

så Stina købte lakridser med hjem til mig! :D

Stephanie spiser havregrynskugler. MUMS!

Veronica er træt og vi venter på morgenmad

Nu til det triste... Den sidste måneds tid har Stina gået og tænkt på rematch, da hun ikke kunne med familien, specielt værtsfaren (moren rejser meget, så det er jævnligt kun hende der tager sig af børnene, da faren ikke laver noget som helst), nå men han er ikke den rareste person og siger ikke tingene særlig pænt, så hun har jævnligt været i kontakt med Maria, vores LCC, og de skulle lige til at rematche hende, men Stina valgte at prøve at se, om ikke de kunne klare det og få det til at fungere igen. Men af en eller anden årsag, blev det aldrig rigtig som det var før. Der var hele tiden en afstand mellem dem, og der kom hele tiden alle de her små, ikke så pænt sagt, kommentarer og de "skubbede" hende ud af familielivet, så hun følte sig aldrig hjemme. Det er er kort og meget pænt fortalt, men i hvert fald, så valgte Stina tirsdag, at hun ville tage hjem. Onsdag morgen underskriver hende og hendes værtsfar papirene og onsdag aften kommer hun så over til mig og fortæller mig det hele. Det var godt nok ikke sjovt at høre. Hun var en af mine første og virkelig gode veninder herovre og som bonus boede hun lidt længere nede af vejen. ØV! Hun fortæller, at hun gik med til at hjælpe dem en uge eller to, til de fandt en ny au pair, men at efter de skrev under, behandlede de hende endnu værre, så hun vidste ikke helt om hun ville gøre det. For hvorfor skulle hun hjælpe dem, når de behandlede hende som (undskyld mit sprog) lort, og hun havde gjort ALT for dem de sidste 3 måneder, arbejdet MEGET mere end hun må, gjort ALT i huset og for børnene og de alligevel ikke synes det var godt nok og snakker grimt til hende hele tiden, og nu bliver endnu værre. Så torsdag morgen finder hun nogle flybilletter til lørdag. Hun prøver så at få fat i sin værtsmor hele dagen for at fortælle, at hun altså tager hjem lørdag, om hun skal blive der og hjælpe eller finde et hotel. Men hendes værtsmor vælger ikke at tage telefonen mellem kl 9 om morgen og 15 om eftermiddagen. Stina vælger at pakke alle sine ting for en sikkertheds skyld, ringe til Maria, og fortælle hvad der sker, og Maria fortalte, at de havde aftalt, at Stina skulle passe børnene til værtsmoren kom hjem og så behøvede hun ikke at lave noget fredag og hun kunne sige farvel til børnene. Stina stiller sig så pænt ud og venter på skolebussen der skulle komme 15.30, 5 minutter før skriver hendes værtsmor så, at hun godt kunne pakke sine ting og så ville Maria hente hende og børnene ville blive passet af en af naboerne. Jeg har i løbet af dagen været opdateret af Stina og jeg snakkede med min værtsmor, og Nancy sagde, at hvis der skete noget, noget endte galt eller noget, var hun mere end velkommen til at komme over og blive til lørdag morgen, hvor jeg havde sagt, at jeg ville køre Stina til bussen, så hun kunne komme til JFK. Stina kommer så over med sine ting og fortæller, hvad der sker, og Maria forstod ingenting, da det ikke var aftalen hun var gået med til. Men det var så en realitet. Så Stina boede her i halvanden dag og det var rigtig hyggeligt. Bare nogle aftenener før, havde Noah spurgt, hvornår Stina kom igen (ikke hendes værtsbørn, men Stina) hvilket jeg syntes var sååå sødt! Så de hyggede og Nancy og jeg besluttede, at det var en god dag for danske/skandinaviske pandekager. Så vi guffede alle pandekager. Stina fortalte de andre piger hvad der skete og vi aftalte, at tage på cheesecake om fredagen. Stina, Veronica og jeg tog i biografen torsdag og så RunnerRunner med Justin Timberlake, hvilket er en meget god film. Den handler om gambling og hvordan den verden fungere. Meget fed :) fredag morgen, mens børnene var i skole tog vi på starbucks og mødtes med nogle af pigerne og snakkede, fredag aften tog vi på cheesecake, hvilket var SUPER hyggeligt. Og jeg fik noget mega godt kød og kartoffelmos, noget af det bedste jeg har fået siden jeg kom her. Tror jeg savner kød for tiden og så kartoffelmos, det er altså mums ;)

Stina havde først købt en busbillet til New York kl 3.50 og så en shuttlebus fra New York til JFK lufthavn. Min værtsfar fortalte, at der gik en shuttlebus 25 minutter herfra og direkte til JFK kl 5.50, hvilket ville være hurtigere og lettere, så han købte den til hende, som en fødselsdagsgave (hun havde fødselsdag sidste søndag). Det var rigtig sødt af ham og det ville være noget lettere. Så vi stod op 4.30, pakkede det sidste af hendes ting og kørte kl 5, da jeg ikke heeelt kendte det sidste stykke af vejen. Vi er der 5.35 og ser en masse små vans og små busser. Vi kan ikke umiddelbart se den, Stina skal med, så vi går rundt til alle små busser og vans og spørger, om de ved hvor vores skal holde. Stort set alle biler og busser er til håndværkere, og de ved ikke helt hvad vi snakker om, de tror det er det firma, Stina først havde købt billet til, men ikke engang den bus er der. Kl 6 begynder Stina selvfølgelig at gå i panik og jeg beslutter at ringe hjem til Billy. Han ringer til firmaet og ringer tilbage og fortæller, at de er kede af det, men den bus glemte hende. Hun var åbenbart den eneste fra det stop der skulle med, og vi havde bestilt aftenen før, så de havde ikke fået opdateret. Billy havde heldigvis råbt så meget af dem, at de sagde, at hun kunne komme på den næste shuttlebus 7.45. Så ville hun være ved JFK præcis 2 timer før hendes rejse, hvilket hun var lidt nervøs for, men sådan var det jo. Efter vi havde raset ned besluttede vi os for, at bruge noget af tiden på starbucks 10 minutter væk. Vi købte en te og lidt yoghurt og jeg fik så lige lidt ekstra tid med hende - må jo se positivt på det :D Vi kører så tilbage, så vi er der 7.15, bare for at være på den sikre side, og det var da heldigt! For 7.20 kommer der så en lille shuttlebil fra det firma og undskylder meget og skynder sig at smide hendes ting i baggagerummet og vi for sagt farvel og hun når det hele og er hjemme og glad nu. Hun fortalte, at lige så snart hun forlod sit værtshus, følte hun en enorm lettelse, så det var den rigtige beslutning for hende at tage hjem efter alt det rod, kunne hun ikke klare et rematch, desværre...

I biografen - vi var de eneste!

Stinas sidste aften på Cheesecake

Mig, Laureen og Isabell

Enormt store og enormt lækre cheesecakes!

Delte denne chokolademousse cheesecake med Isabell

Vi fik fødselsdagssang for Veronica (det var hendes fødselsdag om tirsdagen

Stina ville ikke fejre sin)

Stephanie, Veronica, Stina, Laureen, mig og Isabell

Lørdag var så meningen, at vi skulle fejre Stinas og Veronicas fødselsdag. Men da mange af de andre piger ikke vidste, hvad der var sket, tog Veronica, Stephanie og jeg alligevel derover og mødtes med Laureen og en masse andre au pairs. Vi havde det meget hyggeligt, men jeg var smadret efter at have været tidligt oppe og arbejde om eftermiddagen og ikke kunne sove da jeg kom hjem om morgenen. Så vi besluttede at tage tidligt hjem. Om søndagen tog Stephanie, Sofie, Isabell og jeg i centeret og hyggede lidt og så tog hjem hjem og gik tidligt i seng om aftenen.

Jacky var i Las Vegas med hendes familie i sidste uge, så hun fik slet ikke mulighed for at sige farvel og der kommer allerede en ny au pair derovre i dag, så det bliver spændende at se, hvordan hun tager det. Jeg tror, at en del af grunden til, at det hele var så svært for alle parter var, at Cecilie, der var au pair derovre før, havde været der i næsten 2 år, og familien var åbenbart ikke lige klar til, at alt ikke blev gjort som før, at Stina var ny og ikke kendte til alt osv. Tror det var en af grundende til, at alt gik så skævt. Så måske det bliver bedre nu. Det eneste er, at familien tror, Stina tog hjem pga hjemve, da hun ikke kunne fortælle dem, hvad den egentlige grund er, og det er den grund, den nye au pair kender til. Så det bliver lidt spændende at se.

Smukke Veronica

Tyskerne!

Colombianerne/Mexicanerne

Min flotte udsigt. Elsker virkelig efterår herovre. Det er køligt,

men ikke super koldt og det er bare så flot.

Hyggede med mig selv søndag aften inden jeg gik i seng kl 9 - var smadret :D

Så, det var en lang smøre om, hvordan det desværre ender herovre engang i mellem. Nu kan jeg se frem til au pair møde og Noahs 3 års fødselsdag i weekenden, at se Jacky igen, og forhåbentlig til DC og Line snart, selvom jeg lige har fået en mail om, at mit kursus er aflyst pga for få tilmeldte :( ja, det kører på skinner for tiden ;) ej, jeg har det stadig godt og er glad. Men savner godt nok folk derhjemmefra! Håber i alle har det godt. Møs møs

Sygdom, lidt hjemve, football, the big E og 4 måneder!

Ups.. Så gik der lige en måned igen :D det er altså ikke så nemt som man tror, det der med at skrive blog, det kræver sin tid og tid er ikke altid det man har mest af. Plus, den sidste måned har jeg faktisk været syg, så det har svækket lidt på kræfterne og de vågne timer. Men ja, den sidste måneds tid har jeg været syg :( det startede med at jeg havde rigtig ondt i halsen og gik og hostede og havde feber, efter et par dage gik feberen så væk. Jeg gik så en uges tid med ondt i halsen og en hel del hoste og så havde jeg et par gode dage, men så blev jeg da lige syg igen, hvor jeg igen fik ondt i halsen og blev mega snottet og igen havde det skidt i en uges tid. Er nu ENDELIG ved at blive bedre (håber selvfølgelig ikke for meget, der kunne jo komme endnu en sygdom). Men det har også gjort, at jeg i hverdagen ikke har lavet det vilde. Har prøvet at holde ved lige at gå i fitness, men det er ikke gået så godt, fordi jeg så ikke kan trække vejret pga sygdommen. Har dog holdt ved lige at gå til pilates hver mandag morgen med Stina. Første gang var rent tilfældigt. Jeg havde taget derop efter at have sendt børnene i skole (jeg vidste ikke der var pilates), så jeg havde taget løbebåndet og nogle andre maskiner for ben, lår og arme og rigtig givet den gas i 45 minutter og var næsten færdig, og så kommer Stina bagfra og holder mig for øjnene. Jeg er så ved at slå hende ned og alt muligt, fordi jeg bliver så forskrækket (sidder meget koncentreret med musik i ørene og det hele), så jeg springer op. Finder så ud af det er hende og flækker så af grin. Men hun spørger så, om jeg ikke ved med til en pilatestime. Vi er sikrer på det er det med de store bolde, så jeg tænker, at det lyder meget hyggeligt og jeg ville jo så være opvarmet. Vi går så op i den lille sal, hvor det skal være og finder ud af, at vi er sammen med alle de gamle damer! Haha, mandag morgen kl 10.15 er folk jo på arbejde, så vi hygger os da lige med de ældre damer. Vi står så lidt og kigger og tænker, hmm.. Der er ikke nogen bolde, hvad gør vi? Hvad går det ud på? Vi ser så de andre tage nogle måtter og gør så det samme og ligger os så over i siden. Instruktøreren kommer så ind og det viser sig så, at det mere er en form for styketræning og rimelig hårdt, dog på en "stille" måde. Der er rolig musik og man skal vidst tænke en del over sin vejrtrækning. Det var super hårdt, specielt efter 45 minutters intens træning, så halvdelen var jeg simpelthen for træt til. Mandagen efter gik meget bedre! Så træner aldrig før det igen, ikke før jeg kan lave alle øvelserne fuldt ud uden problemer! Men nu er det da fast, at jeg hver mandag morgen tager derop med Stina, så det er dejligt.

Derudover har hverdagene gået med arbejde - Nancy gar været virkelig sød til at cutte så meget ned i mine timer, som hun har kunnet, når jeg har haft det værst. Billy har dog haft en hel del business rejser den sidste måneds tid til Amsterdam, Barcelona, New Orleans  og en ikke planlagt tur til Atlanta, hvor det meste af hans familie bor, fordi hans stedmor døde. Virkelig trist! Men det var ikke altid nemt at vide, at han var i Europa, tæt på lille Danmark - specielt da han var i Amsterdam, var lidt hårdt, for da han kom hjem fortalte han en hel masse om alle cyklisterne - og jeg savner rent faktisk at cykle ind i mellem! Og det at være syg har også haft givet mig lidt hjemve, så hvis nogen føler, jeg ikke har holdt så god kontakt den sidste måneds tid, er det simpelthen fordi, jeg følte det var bedst at skærpe lidt af kontakten, så jeg ikke gjorde hjemveen værre. For når du er syg, vil du bare gerne hjem til din mor og din familie og alt det vante, også selvom din familie er søde og rare og hjælper dig så meget de kan, så er de stadig ikke din rigtige familie, og når du er syg og heller ikke kan være sammen med dine venner, så gør det det ikke nemmere. For sociallivet er så vigtigt herovre, synes jeg! Hvis man har hjemve, hjælper det så meget bare at se og snakke med dine venner herovre, fordi alle har haft det på samme måde. Men det er meget bedre nu, så kan snakke med folk igen ;) lavede nemlig den "fejl" at skype med min fætter og kusine (hvilket var super dejligt!) men efterfølgende savnede jeg dem simpelthen så meget! Det var lidt sjovt, for Maggie (deres hund) kom med på skype og jeg begyndte så at snakke til hende og kalde på hende. Hun blev så, så forvirret og rendte rundt og ud til døren og kunne ikke finde mig. Det var så sjovt og så sødt! Men ja, efter det ville jeg bare være sammen med dem. Så jeg besluttede ikke at snakke/skrive/skype for meget med dem derhjemme, før jeg havde det bedre. I stedet fremkaldte jeg en masse billeder og har nu lavet nogle collager jeg har hængt op, så jeg kunne kigge på dem, når jeg savnede folk.

Da jeg skypede med Nanna og Sofus på min dejlige iPad

Mine collager med familien

Mine collager med pigerne hjemmefra

Nå, men har også haft det sjovt! I weekenderne har jeg lavet noget, da det simpelthen blev for meget, bare at være hjemme og have ondt af sig selv ;) Så før jeg blev syg: fredag var jeg i West Hartford med en del af pigerne, hvor vi tog ind på en irish pub, da hvis man tog derind før kl 21, tjekkede de ikke ens ID, da det også er en restaurant, efter 21 tjekker de så ID og man skal være over 21. Så vi tog derind ved 20-tiden og spiste aftensmad. Kl 21 starter de så med at gøre klar til livemusik og kl 22 er der fyldt med mennesker og musikken starter. Vi rykkede så op i baren, men der var simpelthen så proppet! Tror rigtig mange af dem der var der, var kollegaer og havde besluttet at holde fredagsbar, for der var rigtig mange der stod i kæmpe forsamlinger og var af lidt ældre generation. Så næste gang tager vi derind en lørdag (bliver nok på lørdag, faktisk, fordi en af au pairene har fødselsdag). Men det var rigtig sjovt og hyggeligt!

Bianca (Sydafrika) og Anita (Island)

Jacky og Marie (begge Tyskland)

Jacky og Veronica (Italien)

Jacky og mig

Os alle

Mig, Veronica, au pair jeg ikke kan huske navnet på, da hun

gik i rematch, men hun er fra Colombien og troede at Danmark

var en del af Tyskaland, og forstod derfor ikke, hvorfor jeg ikke 

forstod hvad Jacky og Marie sagde, og det tog flere timer, før hun forstod, at

Danmark er et land for sig selv med sit eget sprog :D Ja, Danmark er et lille land,

som ifølge andre enten er en del af Tyskland eller Sverige :p

Dagen efter tog jeg i centeret med Jacky og Veronica og mødtes med Stephanie og Sofie (begge svenskere), men Sofie skulle arbejde, så hun tog hjem. Stephanie var træt, så hun tog også hjem, men vi aftalte at tage hjem til hende efter centeret og holde manicure aften. Det var simpelthen så hyggeligt og vi havde det så sjovt! Stephanie og jeg var flade af grin over alting, at vi rent faktisk endte under bordet og rullede rundt (fordi vi havde tabt noget). Men det sjoveste var, da vi gik på 9gag og kiggede på alle de sjove billeder, hvor specielt et af en hund kunne få os til at grine i evigheder (og stadig kan). Og nej, vi var ikke fulde eller noget, men måske vi var overtrætte ;)

Stephanie med sin hund på gulvet

Vores manicure og godtebord

Scoreblik! Eller noget ;)

Weekenden efter tog vi alle ind og så en high school football kamp. Min første football kamp nogensinde! Vi mødtes foran indgangen og fulgtes ind og det første Stina spørger om er "det gælder om at få homeruns, ikke?" og så siger damen der sælger billetter "homeruns er i baseball, du skal ind og se football, her gælder det om at få touchdowns". Hahaha, en hel flok tøser tager ind og ser football og har overhovedet ingen anelse om, hvad det går ud på! Men vi sætter os på Simsbury High Schools pladser, da det er hjemmeholdet. Det fede er, at det hele er ligesom en film. Begge hold har deres cheerleaders med, skoleorkesteret sidder på en masse bænke og spiller ind i mellem og i en af pauserne stod de nede foran og spillede og cheerleaderne viste noget, og nogle andre tøser med stave viste noget og det hele var lidt filmagtigt :) vi prøver så alle at sidde meget koncentreret det første stykke tid og se, om ikke vi kan finde ud af, hvad reglerne er, og tror vi fik det meste på plads inden kampen sluttede. Det så rimelig skidt ud for vores hold i starten, men vi endte med at vinde med 3 point, så det var godt!

Cheerleaders

Stephanie, og Christine i baggrunden

Mig, Stina og Sofie

Spillerne synger deres skolesang før kampen

Laureen (Tyskland) og mig

Mig, Jacky, Stina og Sofie

Så bliver der spillet!

Weekenden efter det tog Veronica, Jacky og jeg op til noget der hedder The Big E. Det er noget der kunne minde lidt om Dølle faktisk. Det er en form for marked, hvor de både har forlystelser, boder, madboder, de havde en form for "zoo", en bygning hvor der foregik noget med heste og en anden bygning, hvor de solgte ting til dyr, der var en parade og en scene, hvor folk spillede musik osv. The Big E er rimelig populært og er kun der i en lille periode på 1-2 uger og så pakker de op og rykker til et nyt sted i USA. Det ligger oppe ved Six Flags, så det skulle tage omkring en time at komme derop, men fordi det var så populært, så sad vi det sidste stykke, der skulle tage 10 minutter, det tog så en hel time! Og så begynder det selvfølgelig at regne, lige som vi ankommer. Så vi gik kun rundt i nogle timer, hvor det ca regnede hver 5 minut. Så vi besluttede at tage hjem igen. Vi vidste at nogle af de andre piger var hos Stephanie, så vi tog derhjem og hyggede. De havde holdt svenskeraften med meatballs og kartoffelmos, tror jeg (var lidt ked af, at være gået glip af det) men vi holdte så international aften, da der nu var 3 svenskere, 2 tyskere, en italiener og en dansker, så vi skrev nogle sætninger ned på vores eget sprog og sendte dem så rundt, så alle kunne læse højt og prøve at snakke hinandens sprog, hvilket nogle gange lød rimelig sjovt. Det vilde var, at den der var bedst til at læse det meste korrekt var Veronica (Italien).

På vej til The Big E

The Big i set fra et Pariserhjul

Vi mødte Anita og Marie, de var meget spændte, da de

prøvede at ridde på en elefant

Den så meget trist ud, den elefant, så synes det var synd

at prøve at ridde på den

Den her weekend har været mere afslappende. Fredag tog jeg i biografen og så Rush med Chris Hemsworth og MUMS han er altså rimelig lækker at kigge på ;) ej, filmen handler om de her to racerkører fra 70'erne, en tysker, Niki Lauder, og en engelsk, James Hunt. Hele filmen er baseret på virkeligheden, hvilket gør det så meget mere spændende og virkelig trist, når de crasher. Jeg kendte ikke til historen før, og det gjorde lige filmen lidt mere spændende, for når de ræser, så sidder jeg bare og venter på, at de skal crashe og en af dem dør. Til dem der ikke kender historen, vil jeg ikke nævne om de dør eller ej, men den film kan helt klart anbefaldes til både piger og drenge, for pigerne kan om ikke andet se på Chris Hemsworth ;) men den er super fed! Se den! Det er vildt fedt at se, hvor meget de to kunne presse hinanden så meget ud, så de udøver deres bedste - og mere til, hvor meget de tænker på at vinde, så meget, så de kan være ligeglade om de dør eller ej. Og den respekt de ender med at få for hinanden også, deres kamp fra formel 3 til formel 1 osv. Derudover har jeg også set en anden film, This is the end, med en hel masse kendte, som skulle være så fed og sjov - det synes jeg så ikke den er. Var inde og se den med Laureen, Jacky, Anita og Stina, og Laureen og Jacky (tyskerne) synes den var sjov, men vi andre skandinavirere, synes ikke den var specielt sjov. Den var mest plat. Kan godt se, at noget af den kunne være sjov, men det er mest en super plat historie og plat humor. Så lad vær med at se den, med mindre du er kæmpe fan af hovedskuespillerne.

Lørdag tog Stina, Veronica, Jacky og jeg til TJ Maxx og Marshall's (hvilket er de to butikker der har en masse mærkevarer og almindeligt tøj til virkelig billige priser), da vi skulle kigge på vinterstøvler og vinterjakker, hvilket nok snart bliver nødvendigt. Dog denne uge er næsten som sommer, og i morgen skulle blive op til 27 grader, så det er okay ;) ellers var det ved at føles som efterår og træerne er virkelig ved at blive smukke i deres røde, orange og gule farver :) fandt en DKNY parka til kun 100 dollars (hvilket ville svare til lidt mindre end 600 kr). Den var bare størrelse large, hvilket var lidt stort, men med swaetere under ville det nok være lækkert. Så nu fortryder jeg lidt, at jeg ikke har købt den. Så smutter nok i Marshall's en af de næste dage :D efter det tog vi over til en cupcake butik og købte cupcakes. Af en eller anden dum grund kunne ingen af os bestemme, så vi købte alle to cupcakes, hvilket var lidt overdrevet, men de var super gode! Vi ville så sidde i solen, men det eneste sted vi kunne sidde i solen var på parkeringspladsen, så vi satte os der :D lidt efter kommer der denne her gule, ældre bil med en mand og hans datter. De går så ind i cupcakebutikken og da de kommer tilbage spørger faren så, om ikke vi vil have nogle billeder af os siddende i bilen. Øh, jo?! Haha, det var så fedt! Så vi fik lige nogle fede billeder i den fede bil ;)

Fed, pink jeep

Flotte cupcakes!

Sød butik

Mine cupcakes, yin&yan og princess cupcakes

Vi hygger

Stina i bilen

Veronica

Os alle

Manden og pigen på bagsædet

Jacky

Mig

Og nu er det så ved at være tid til en masse fødselsdage. Der er en masse au pairs der har fødselsdag, og så har både Noah, Hannah og Nancy fødselsdag inden for 3-4 uger, plus det snart er halloween, hvilket jeg glæder mig til, og håber på vi kan tage til six flags hvor de holder freigth fiest hele oktober i anledningen af halloween. Derudover har jeg fundet et 4 credit kursus (skal have 6) tæt på Line, så i november tager jeg ned og besøger hende og så tager vi det kursus sammen! Det fede er, at man har "fri" om lørdagen, så der kan jeg se Washinton DC. Så det glæder jeg mig meget til, og at se Line igen, hende har jeg ikke set siden hun besøgte mig for 2 måneder siden.

Og nu har jeg så været her i 4 måneder, tiden går sgu stærkt!!