tirsdag den 9. juli 2013

1 måned!

Så har jeg været her i en måned allerede! Det er sjovt, for synes allerede jeg har oplevet meget, så det føles som om jeg har været her længere, men på den anden side synes jeg også tiden går så stærkt, så det er lidt underligt. Alt herovre bliver bedre og bedre og jeg bliver gladere og gladere :)

Sidste uge var anderledes, da det både var 4th of July week, men også ugen Marte (udtales Magda) var sat til at føde, om mandagen. Det gjorde hun så ikke! Mandag arbejde jeg normalt, og om aftenen tog Nancy og jeg til et storcenter hvor vi shoppede og fik noget aftensmad, virkelig hyggeligt! Tirsdag kan jeg ikke helt huske, andet end at jeg i hvert fald har arbejdet og tog til det ugentlige starbucksmøde, hvor denne her nye pige Jacqueline fra Tyskland også var, som jeg fik snakket en del med, og hun virker rigtig sød, så hende håber jeg på at kunne se mere til! Onsdag formiddag tog Billy og jeg til  Hartford, så jeg kunne få mit Social Security Number. Igen en masse kontrol inden man kommer ind, og så er mit efternavn selvfølgelig ét bogstav for langt, så det ville nok tage lidt længere tid at få det lavet til mig og dermed længere tid, før jeg kan få et amerikansk kørekort. Et social security number er ligesom et personnummer. Jeg kan dog godt forstå at de ikke vil have jeg tager til Hartford, da det er et ret skummelt sted! Tager heldigvis kun derhen når jeg skal med bussen/toget til New York, Boston eller  et andet sted. Da vi kom tilbage havde jeg lidt tid til at slappe af inden jeg skulle arbejde fra 12-20. Det var rigtig hyggeligt at have børnene alene om aftenen! Vi hyggede os med leg og film og fik langt dem i seng til tiden og de sov hurtigt efter :) onsdag var også dagen hvor jeg havde været her i en måned, hvilket folk åbenbart fejrer med fyrværkeri herovre (ellers var det fordi det var independence day dagen efter, haha). Torsdag var jo så 4th of July, og jeg fik fri kl 14. Så havde jeg en times tid til at gøre mig klar og så kom Cecilie og hendes veninde fra Norge og hentede mig og så tog vi til West Hartford (IKKE Hartford, der er en kæmpe forskel!). Først shoppede vi lidt og så tog vi hen på Cheesecake Factory. Normalt er der kæmpe ventetid der, men fordi det var 4th of July og godt vejr, så var folk nok enten på stranden eller til barbecue (min familie tog det dog stille og roligt og havde ikke rigtig planer, da Marte stadig ikke havde født!). Men CF var simpelthen så lækkert og de der cheesecakes var vildt gode! Jeg fik en der hed wild blueberry white chocolate, hvilket var super lækkert :) efter mad ville jeg egentlig gerne have set mere fyrværkeri up close, men Cecilie havde curfew (en tid hun skal være hjemme på) kl 11, så vi kunne ikke nå det, da det fyrværkeri der var den dag, var langt væk. Så vi tog bare hjem til hende og hyggede. Ville egentlig allerhelst have været til New York den dag og haft den vildeste og fedeste 4th of July, men jeg kunne ikke nå det, da det tager 3 timer herfra og til New York, og havde jo som sagt fri kl 14. Men havde en dejlig dag alligevel! Fredag var stille og rolig med familiehygge, Billy tog os alle med til Stancliff Cove (søen med strand) om dagen og mener vi tog ud at spise om aftenen :) Lørdag tog jeg igen til six flags med Cecilie og hendes veninde i deres vandland og fik også mit season card, så det skal nok bruges! ;) Søndag arbejdede jeg til 14 igen og så mødte jeg med Stephanie (en svensk pige fra gruppen) på starbucks og derefter tog vi i Victorias Secret, hvilket nok skal blive farligt på et tidspunkt! ;)

I dag har jeg bare arbejdet. Hannah havde svømmetimer i Stancliff Cove, så Nancy tog med og vi hyggede der om formiddagen. Her om lidt har Billy købt sushi med hjem til mig og bagefter tager jeg i biografen med Cecilie og Ann Kristin. De tager til Florida på torsdag og på fredag kommer den nye au pair, Stina, som jeg håber og virker rigtig sød! Lørdag er det månedlige au pair møde, hvor jeg nok henter Jacqueline og så muligvis også Stina, så tager vi ud og kajakker og derefter tager vi nok ud at shoppe og spise, hvilket jeg glæder mig til. 

                               
                    Tøjet fra shoppingturen med Nacny


Det dejlige vejr sidste uge - selvom det også kan blive FOR varmt

'
Efter shoppingturen på 4th of July
Skoene var jeg nødt til, da jeg fik vabler af dem jeg havde på...

Min wild blueberry white chocolate cheesecake - yummy!!

Et af vores mange sandslotte på Stancliff Cove

Dejlig stor Victoria's Secret pose fyldt med undetøj og en natskjorte

Forkælede mig selv i min nye natskjorte med lidt neglepleje og serie :)

Og om 12 dage kommer Line og besøger mig! Det glæder jeg mig rigtig meget til! Har ikke set hende i over 3 måneder nu, så hende glæder jeg mig til at se igen - du er en savnet dame ;)

Håber alle nyder sommeren derhjemme, her er det over 30 grader hver dag! Møs til alle derhjemme ❤

Ingen kommentarer:

Send en kommentar