søndag den 4. august 2013

2 måneder - Line, Jacky og Stina

Jeg vil lige starte med at undskylde den lange ventetid på et nyt indlæg - men man har simpelthen så travlt herover! Og når man endelig har en pause så er der stadig noget at lave - vaske tøj, gøre rent eller mest af alt SOVE! For man er simpelthen så træt hele tiden, og i dag var min plan at sove længe, og hvad gør Pipina? Hun vågner da klokken 8 og er frisk! Øv :D

Nå, men vil se om ikke jeg kan prøve at huske det hele og huske heeeeelt tilbage! Torsdag for to uger siden havde vi au pair møde (det var delt op i to, da det ene kostede penge og det andet var gratis), så jeg hentede Stina og Jacky, da vi skulle til West Hartford og se en open air koncert. Jeg finder helt selv derhen uden problemer og er efterhånden blevet rigtig god til at finde rundt her - uden GPS ;) (skal selvfølgelig stadig bruge den ind i mellem). Men vi ankommer så, og den der koncert er i hvert fald ikke noget værd, men vi hygger os, spiser fro-yo, hvilken især Jacky er helt vild med, så vi spiser det hele tiden! Vi gik et smut i Barnes & Nobles (minder om Arnold Busck, bare MEGET større - og bedre! For i den i West Hartford er der en Starbucks indeni også) og så et smut i Charming Charlie, accessories butik som er virkelig god! Stina, Jacky og jeg hyggede også i hvert fald meget! Stina fortalte så også om en besked hun havde modtaget, og hun kendte ikke nummeret, men da det er den samme telefon og det samme nummer som Cecilie havde, var det nok en af hendes venner. Vil ikke lige nævne hvad beskeden indeholdt, men det var meget sjovt skrevet og jeg vil nævne mere om den besked senere.

Fro-yo of course!

Bog så folk kan skrive søde beskeder, når jeg engang skal hjem - om laaaang tid heldigvis!

Fredag arbejdede jeg og fredag var også den dag Line skulle komme :D :D :D Jeg havde i løbet af dagen prøvet at holde mig opdateret på hende, men hun var allerede forsinket fra Washington, og som tiden gik, kunne vi godt se, at hun ikke noget bussen fra New York og op til mig kl 16. Jeg sendte hende en besked med tiderne på de næste 3-4 busser, men så svarer hun ikke mellem kl 17.30/18 og helt indtil 20.30!! Og hvor mange vilde tanker for Pipina ikke i sit hovede? Line, alene i New York, og jeg ved ikke om hun stadig er i bussen, om hun er faldet i søvn i den næste uden at fortælle mig det, eller om hun er på stationen hvor hun møder en klam fyr eller hvad ved jeg! Jeg var endda på vej til at prøve at finde et nummer på hendes værtsfamilie og endda forestille mig, at jeg skulle ringe hjem til hendes forældre og fortælle at Line var slået ned, voldtaget eller hvad der kunne være værre! New York er en super fantastisk by, ingen tvivl om det overhovedet! Men man ved fanme aldrig, specielt ikke på stationene... Nå, men ENDELIG efter 2-3 timer med SMS'er, facebook-beskeder, opkald og søgen på værtsfamiliens nummer, nyheder om ulykker osv ringer hun ENDELIG! Det viser sig så, at de har siddet fast i en tunnel uden signal og at der vidst heller ikke var signal på stationen, så hun kunne ikke gøre noget før hun sad i den næste bus, og der havde været kaos på stationen pga den ulykke i tunnellen. Men hun var på vej, og ville være i Hartford omkring 23. Jeg blev så glad og lettet - og så træt! Havde brugt alt min energi på arbejde og at være urolig og næsten panisk i 2,5 time, så var bare træt! Men fik hentet hende og tog hjem og direkte i seng, næsten.

Lørdag tog vi så alle (Line, Jacky, Stina og jeg) til Six Flags! Juhuuuu! Vi tog selvfølgelig i vandland og prøvede alle vandrutsjebanerne. Ud på eftermiddagen tog vi så normalt tøj på og prøvede nogle af de almindelge forlystelser, og det er altså 10 gange sjovere og vildere end Tivoli! Der er en der hedder Batman som minder meget om Dæmonen fra Tivoli i dens opbygning - den er bare større, vildere, længere, sjovere og federe! Det er vel Amerika man er kommet til. Da vi efterhånden var ved at blive trætte, blev vi enige om, at køre hjem, men tage i Target (som Line jo er kæmpe fan af ;)) og derefter spise mad på vejen hjem. Target er en af de der kæmpe butikker der har ALT, tøj, sko, tasker men også lidt møbler/ting til hjemmet og madvarer, lidt ligesom Bilka og Føtex derhjemme, maden fylder bare ikke lige så meget som tøjet og skoene her, som i føtex. Da vi kommer tilbage tager vi på Chili's. Super godt og super billigt mexicansk inspireret mad. Mmmmh...
Btw Maria og Sabrina! Så er jeg virkelig begyndt at drikke danskvand og det er jo super lækkert og et godt alternativ. Drikker det næsten hele tiden ;)

På vej til Six Flags!!!

Jacky der er glad for at låne hendes værtsfars bil i stedet for hendes egen gamle

Fedeste vandrutjsebane!


Batman! (Man kan kun se omkring 10% af rutsjebanen på dette billede)

Ville gerne sige jeg prøvede den grønne, men det er nu den blå vi alle prøvede :D

Vandlegeplads

Wave pool med noget Batman i baggrunden



Fra venstre: Jacky, mig, Line, Stina

Vi har det godt!


Vi var sultne!

Meget sultnen (næsten dræberagtig) Stina

Søndag arbejde jeg nogle timer og hen på eftermiddagen/aftenen var Stina og jeg (og Line) inviteret til et goodbye/welcome party hos MH (Marie-Helene) en dansker der skulle hjem og den nye au pair Melissa fra Tyskland. De bor en halv times tid væk, så det er lidt langt, hvis man vil ses i hverdagen, og nu er jeg den eneste dansker tilbage i gruppen! Men det var super hyggeligt. Det er en familie med hele 5 børn, men det var bare så fedt at se, hvor godt børnene kom ud af den med hinanden, hvor glade alle var for den nye au pair allerede men også hvor triste de var over, at MH skulle hjem. Det var meget amerikansk inspireret, da de som mad havde valgt at købe 6 forskellige pizzaer fra området, hvor vi så skulle smage lidt af hvert og så fortælle, hvilken vi syntes var bedst. Så fik vi at vide, hvilket pizzaria det var og hvor det lå. Desserten var Smores (eller hvordan det staves). Ristede skumfiduser i en sandwich med chokolade og kiks. Derudover var der selvfølgelig gaveudveksling mellem MH og familien og børnene havde show, taler, sange og digte til både ny og gammel au pair. Helt fantastisk at se! 

Mandag efter arbejde tog Line og jeg ud at spise, og vi fandt det her asiatiske sted, hvor de også havde sushi. Super lækkert!! Tror vi gav 30-35$ for 4 forskellige slags sushi (8 af hver), drikkevarer og tips. Det er ikke engang 200 kr. Derefter mødtes vi med Cecilie og Stina i biografen og så Grown Ups 2 (igen, for mit vedkommende, men stadig lige så sjov!). På vejen hjem stoppede vi lige i Stop&Shop (dagligvarer butik) og købte en Ben&Jerry som vi hyggede os med, da vi kom hjem. Det skal lige siges, at det faktisk er sjældent at vi køber slik og drikkevarer i biografen, ved ikke hvorfor, men det er da i hvert fald sundere på den måde. Og så kan jeg ikke fordrave tanken om smør på mine popcorn, og i den biograf i min by, kan man ikke få dem uden.

Vores sushi

Dejlige Line <3

FroYo Ben&Jerrys skulle da prøves - og kan anbefaldes!

Tirsdag var det Starbucksdag. Jeg glæder mig hver uge, da det altid er hyggeligt at se næsten alle igen og så er det altid godt at have en undskyldning for at købe en chai tea latte og spise froyo på tcby, hører hvordan det går, hvad folk laver, evt få nogle nye idéer til ting man kan lave osv.

Onsdag tog Line, Stina, Cecilie og jeg ud og spise på Olive Garden (italiensk) og derefter i storcenteret. Det er forresten altid helt vildt sjovt at være ude med Stina, for for det første er hun muligvis allergisk overfor gluten (lægerne tror det, så hun skal prøve 3,5 måned uden gluten og så 1 måned med gluten, så de kan se om der er en forskel), så hun har altid så mange spørgsmål og skal have specielt menu kort. Ikke at det i sig selv er sjovt, men måden hun gør det på er simpelthen så sjov! Hun er bare en sjov person og en anden gang var vi på et apotek fordi hun skulle have aftersun (efter Six Flags, faktisk). Hun betaler med sedler og får mønter igen. Hun siger så, til den stakkels gamle mand bag disken, at hun ikke vil have de mønter, for hun ved ikke hvad hun skal bruge dem til. Han står bare der og ligner et kæmpe spørgsmålstegn og ved ikke hvad han skal gøre og hun skubber bare hans hånd væk og siger "no, no, no. I really don't know how to use them. I don't want them." vi andre står selvfølgelig og flækker af grin og forklarer hende bagefter, at vi heller ikke ved det, men bruger dem som en lille "opsparing" i en kop og går senere i banken med dem. Så springer hun nærmest op og er klar til at løbe tilbage og hente dem, men indser da, hvor pinligt det ville være og synd for den stakkels mand i disken. Men det er altid sjovt, fordi hun er så forvirret og alligevel ikke forvirret, da hun godt ved hvad hun vil have og ikke vil have, når hun bestiller noget. Man skal nok opleve det, for at synes, det er sjovt :D

 Line har ondt i maven - og så ligger man sig selvfølgelig på maven på gulvet ;)

Dejligt med en ny bikini, en sports BH, afslapningsbukser og en ny kjole :)

Min første amerikanerbøf! Mmmh..

Torsdag var det så tid til Cecilie og Stinas goodbye/welcome party. Vi skulle have været på en thai/kinesisk restaurant, men den lukkede tidligt, så vi endte på Chili's i stedet, hvor jeg fik de bedste nachos og guacamole! Det var super hyggeligt og low key, så vi snakkede og hyggede og havde det godt! Efter det gik vi til tcby og fik froyo.


Line

Stephanie

Jacky

Cecilie

Stina

Line der er meget trist over, at vi ikke er 21 og kan købe alkohol!


Fredag tog vi så i fitness med Jacky og derefter holdte vi movie-night hos mig. Og vi holdte os ikke tilbage! vi delte en stor pizza, købte slik, chips, chokolade, B&J, sodavand og lejede film. Jeg var så så træt, at jeg overhovedet ikke kunne holde mig vågen! Det var en super sjov film (this is 40), men den var også lang, over 2 timer, og efter en time kunne jeg ikke holde øjnene åbne mere :( øv øv. Men det var hyggeligt og lækkert endelig at holde en filmaften! 

Lørdag vågnede vi alle selvfølgelig op, gjorde os klar og tog så ud for at spise morgenmad. Vi havde besluttet os for at prøve IHOP (international house of pancakes) og det er da bare lækkert!! Jeg købte en morgenmadstallerken med røræg, bacon, pølser og skinke og så var der to pandekager til "dessert". På bordet står der så 4 forskellige slags sirup og jeg blandede med original- og blåbærsirup. Kan klart anbefales at prøve. Super lækre pandekager!! Derefter tog vi til Marshalls, hvilket jeg utroligt nok ikke havde vist Line før, så selvfølgelig elskede hun det. Efter det tog vi ned hvor der er mere gågade og gik i Charming Charlie, spiste froyo, kiggede i Barnes&Nobles. Vi havde en aftale med Stephanie og en ny au pair Laureen fra Tyskland om at få manicure og pedicure. Der havde været nogle problemer med Stephanies bil, så den var til reparation og de skulle så vente på den, så de kom lidt senere end ventet, så vi startede. Og hvor var det lækkert! Vi startede med pedicure, vælger farve og kommer op i de her kæmpe stole med massage i, der er fodbad og en masse asiatiske arbejdere der så tog sig af en og vi får da den helt store tur. Fodbad, fod- og læg massage, pleje for fødder og negle og selvfølgelig pedicuren. Efter det får vi manicure og der er det samme tur, en masse massage og pleje for hænder og underarm, men også massage i nakken, og til sidst manicure! Det var simpelthen så lækkert og hyggeligt og det tog da også 2 timer for hele turen, og da alle pengene værd. Efter det tog vi over og spiste lækker middag på Cheesecake Factory, hvor jeg denne gang fik en mere original cheesecake med Jordbær på toppen. Mmmmh..




Line nyder sin B&J

Ja, vi var pænt klamme, men over halvdelen har jeg stadig liggende ;)


Morgenmad på IHOP







Kød, kød, kød!

Stephanie og Laureen

Jacky og Line

Min cheesecake

Line pakker :(

Mit manicure/pedicure resultat

Om aftenen når vi kommer hjem begynder Line at pakke, da vi skal køre til bussen 7.30 om morgenen :( den uge gik virkelig stærkt! Og det var altså rart at snakke dansk og have en man kender godt! Selvom herovre, så efter ganske få dage, så føler man altså, at man er bedste venner og har kendt hinanden altid. Det går så stærkt, når man får venner herovre, nok fordi vi alle har det på samme måde. Men det er virkelig rart og ja, føler allerede at Jacky og Stina er nogle virkelig fantastiske veninder!

Søndag stod vi så tidligt op og kørte Line til bussen.. Øv øv. Heldigvis havde hun ikke de samme problemer med at komme hjem! Men det var helt mærkeligt at komme hjem efter en uge, hvor hun bare var der hele tiden! Da jeg kom hjem fik jeg så vasket tøj og slappet lidt af inden Cecilie og Stina spurgte om jeg ville med dem og to andre ud at river tube. Og selvfølgelig ville jeg det, selvom jeg var helt smadret!! River tubing er selvfølgelig i en flod. Man sidder i en stor badering og følger så strømmen ned ad floden, det sjove er så, når foden går nedad og bliver vild :D Desværre var det overskyet og køligt den dag og floden var ikke det nærmeste på at være varm, så det var rimelig koldt, men stadig fedt! Turen tog så lidt længere tid end ventet, da det tog 2,5 time, men det skal helt klart prøves igen i lidt bedre vejr! Vi skyndte os så hjem og fik et varmt, langt bad, jeg fik ordnet det sidste vasketøj, skypet med mor og mormor, ud at spise med familien og så mødes med alle pigerne igen, da det var Cecilies aller sidste aften. Her kommer resten af Stina-besked hisorien. Stina havde modtaget den her spøjse besked, som så viser sig at være en af Cecilies venner, som også kommer for at spise is den aften og Stina får så vist alle pigerne ved bordet denne besked og han bliver selvfølgelig flov og prøver at forklare, men det lyder bare værre, end han vil have det til. Ja, det var sjovt, men igen, man skulle nok have været der :) Jeg fik sagt PÅ GENSYN til Cecilie og hun er kommet godt hjem til Norge og alt er som det var da hun tog afsted, hun er glad og det er godt at se hendes kæreste, så det er dejligt.

Denne uge har mest stået på træning i YMCA, hvilket forresten kun koster 10$ om måneden (55 kr!) og de har træningscentre, klatrevæg, timer, pools osv, og man kan gå ind i et hvilket som helst YMCA og træne. Så har været derovre 3 gange i den her uge, hvilket er lækkert at komme i gang igen! Desværre er mit knæ begyndt at brokke sig lidt igen, så tager lige en pause her i weekenden. Så var der sevlfølgelig starbucks/tcby mødet. Jeg hentede Stina og vi kørte sammen derned, det vilde var, at med det samme Jacky kom, så kunne vi se, at der var noget galt, men hun ville ikke helt tale om det. Senere kan hun så ikke lade vær alligevel, og det viser sig at være børnene der har været vilde hele dagen. Men hun fortæller, at hun synes det er utroligt, at det første Stina og jeg siger er "er der noget galt?" da hun kommer, da hendes venner derhjemme åbenbart ikke ville have kunnet se det. Det er igen det der med, at alt går så stærkt herovre og at man bliver bedste venner på ingen tid, og det var simpelthen så rart at vide, at det var sådan med os, selvom det selvfølgelig er virkelig trist, at det er sådan for hende derhjemme. Men hun fortalte dagen efter, at hun havde det meget bedre og at vi havde hjulpet hende godt :)

I går, lørdag, havde vi tre lovet Maria, vores LCC, at invitere en ny au pair ud. Så vi tog ud at spise og derefter ville vi have bowlet. Da vi ankommer til bowlingcenteret ser vi, at de også har laser tag! Så vi beslutter os for at gøre det i stedet, og det er da det fedeste og sjoveste!! Det er godt nok "kun" 20 minutter, men det er faktisk også okay, selvom det lyder af lidt. For man er helt oppe at køre på adrenalin og spænding, selvom man ved, at det er et "spil". Vi var os 4 og en familie på 3, og inden havde vi diskuteret hinandens chancer for at vinde og inddelt hold, så jeg var sammen med Jacky og Stina med den nye au pair Agata fra Polen. Og gæt hvem der vinder? Det gør jeg! Og Jacky var nummer 2, så vores hold var helt klart det bedste. :D Det kan faktisk ikke beskrives, hvor sjovt det er, det skal bare prøves! Efter det tog vi på Friendly's og fik dessert, og det er virkelig god dessert de har der. Jeg fik brownie med to foreskellige slags is, caramel og hot fudge. Mmmh!!

Denne uge fik jeg også catched up på Teen Wolf ;)

Fik for første gang i to måneder lavet mad selv, og endda uden kød!

Fredag aften efter træning tog vi ud at spise

LASER TAG!!!

Min pistol - nummer 7

Vinder: Pistol nummer 7, Racer! 

Min enorme og lækre dessert

Stina

Den nye au pair, Agata

Jacky

Og rent faktisk i går var så 2 måneder siden jeg kom til USA. Det er helt vildt, tiden går simpelthen SÅ stærkt! Jeg synes selv jeg har det godt og det hele er fedt og har uden tvivl nogle super gode veninder, så det er lækkert. Kan også informere om, at ja, jeg er begyndt at tænke og drømme på engelsk, hvilket er lidt mærkeligt. I går ringede Maria faktisk også til mig (hun er stadig på camp tæt på Washington DC), kendte ikke nummeret og det tog så lidt tid for mig at forstå, at det var Maria og at der blev snakket dansk i den anden ende af telefonen, da det jo var et amerikansk nummer. Men efterfølgende, når jeg så har tænkt over samtalen har min hjerne åbenbart oversat det hele til engelsk, så nu når jeg tænker over, hvad vi sagde, forgik det meste af samtalen på engelsk, selvom det selvfølgelig var på dansk. Det er altså lidt mystisk at forstå. Men hun er så i New York i den sidste uge af august, så der håber jeg virkelig på at kunne få en friweekend eller noget, så jeg kan tage derind og se hende! Har ikke set hende i 6-7 måneder, men det føles ikke som så lang tid, men det er vildt at tænke på!

I dag er bare afslapningsdag og måske senere hænge lidt ud med pigerne. Jeg hører at i har fået varmne fra os derhjemme. For 14 dage siden var det os, nu er det åbenbart byttet om. Så håber i nyder varmen, mens jeg nu føler, at jeg er hjemme i den danske sommer ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar