Så gik der vidst lige en måned. Det var ikke lige planen! Inden jeg tog afsted sagde jeg til mig selv, at jeg ikke ville være en af dem, der kun opdaterede sin blog en gang om ugen, men nu er jeg selv en af dem! (der gik så en måned ;) ) men det er fordi man laver noget hele tiden herovre, og hvis ikke man laver noget, så sover man :D Men jeg skal nok prøve at blive bedre og se om jeg kan huske hvad der er sket den sidste måneds tid. Det bliver nok en mindre roman, sorry!
Noah havde en prøveperiode i pre-school campen i to uger og efter det havde vi 3 uger uden skole. De tre uger gjorde, at arbejde nu ikke føles som arbejde mere! Det er så lækkert :) Vi hygger os og har det bare godt og laver sjove ting. Så er så glad for, at det nu er sådan. Det føles ikke så hårdt mere og det hele kommer bare mere naturligt. Vi har i de tre uger været meget kreative og lavet alle mulige fine ting (har desværre ikke fået taget billeder af det meste), vi har haft det meget sjovt med neglelak, som både Noah og Hannah fik på både hænder og fødder. Det var så sjovt, og faktisk var Noah den bedste til at sidde stille og vente, selvom jeg havde troet at Hannah ville sidde stille bedst. Det var dog ikke en pink farve, bare rolig, men den var blå med glimmer. Haha, så sjovt :D
Cupcakes fra biblioteket. Elsker at tage på biblioteket herovre,
der sker bare så mange sjove og federe ting herovre
Hjemmelavede stalde til deres legetøjsdyr (/garage til Noahs biler)
Deres fantastiske neglelak på hænder og fødder
Hus i kridt til deres biler med senge, køkken, badeværelse og det hele!
Vi lavede danske pandekager forleden, Hannah elskede dem!
Hvis det stod til hende, havde hun spist dem allesammen.
Billy, min værtsfar, har også haft rund fødselsdag. Så forrige lørdag var vi ude at spise fint med hele familien: Billys 3 voksne børn, den enes mand og søn, den enes kæreste og alle os her i huset. Det var virkelig hyggeligt! Hannah havde en af sine fineste kjoler på og Noah havde skjorte og slips - hvilket Nancy og jeg ikke regnede med ville holde mere en 5 minutter, så vi skyndte os at tage billeder, men han havde det på hele aftenen og igen på Billys rigtige fødselsdag. Noget andet er, at hans 3 voksne børn har en norsk mor, så de kan snakke norsk. Jeg kunne nogenlunde forstå alt hvad de sagde, men de kunne åbenbart ikke forstå mig. En af grundene til det kunne også være, at jeg snart ikke kan tale dansk mere! Når jeg næsten ikke snakker dansk mere, ligger det så langt væk, når folk beder mig om at snakke dansk. Og fordi de snakkede norsk begyndte jeg at snakke dansk med lidt norsk accent og det kørte bare rundt i hovedet på mig! :D På hans rigtige fødselsdag, onsdag i sidste uge, tog vi så ned til det sydlige Connecticut, hvor vi boede på et hotel med egen strand. Vi havde vores egen lille lejlighed og jeg fik eget værelse med tilhørende badeværelse. Super lækkert! Det var kun os her i huset der var afsted. Vi legede i poolen det meste af dagen og tog så ud at spise om aftenen. Vi havde bare én overnatning, men dagen efter var vejret ikke særlig godt, så vi tog lidt tidligere hjem end beregnet. Desværre blev mine billeder taget på den dårlige dag, så billeder ser lidt mere grå og kedelige ud, end det egentlig var.
Udover børnene og familien har jeg selvfølgelig været sammen med mine venner! Vi har været i West Hartford, haft au pair møde, spist alt for meget is og kage, spillet laser tag (hvor jeg selvfølgelig vandt!), shoppet, haft mindehøjtidlighed for en tysk au pair (fra Seattle eller noget, ikke herfra) der brugte sin rejsemåned på Hawaii og snorkelede. En haj angreb hende og bed hendes arm af, men en californisk high school lærer redede hende og hun kom på hospitalet. Hun lå i koma i en uge og hendes nærmeste familie blev fløjet ind. Hun døde desværre efter en uge sådan :( virkelig trist historie! Hun var også fra Cultural Care (mit bureau), så tror alle LCC'er skulle holde en mindehøjtidlighed. Jeg valgte at møde op og minde hende, fordi jeg synes det er så tragisk og det kunne være hvem som helst jeg kendte, endda mig selv.
Mig, Stephanie, Jacky, Laureen i West Hartford
Stephanie, Mig, Agata, Larueen
West Hartford
En lille pakke hjemmefra med ting jeg havde glemt, lidt lakridser og royalt nyt
om den engelske prins (det er ikke det samme at høre royale nyheder herovre)
Stina med sin is fra Friendly's
Au pair møde
Agata, Stina, Larueen & Natasha
Natasha og to nye piger, jeg ikke kan huske navnene på
(vi er 50 au pairs i vores gruppe, så det er svært at holde styr på alle)
Yacie (tror jeg nok det staves) og Larua
Jacky og Veronica
Fandt en Ole Henriksen hylde i en butik der minder om Matas
Laser tag!!
Stina, Melissa, Stefanie og mig
Stina gemmer sig
Stefanie
Vi fik sendt de tyske balloner afsted
Og så har jeg lige være i New York City igen! Kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker den by, lige meget, hvor du er og hvad du laver, så er den bare fantastisk. Der er hele tiden ting at se og lave! Grunden til jeg tog derned denne gang var mest fordi Maria, som har arbejdet i en camp i Virginia, havde sin rejsemåned og brugte den sidste uge i NYC. Jeg tog derned fredag aften med en ny pige fra Østrig, Stefanie. Vi skulle skifte bus efter en halv time (hvilket er usædvanligt, men der var sket en fejl med bookningen af folks billetter), så vi var så (U)heldige at få pladserne lige ved siden af toiletterne! Der stank i forvejen af toilet i hele bussen, men det blev bare værre og værre jo længere bagved man kom. Så vi sad i to timers stank. Det var Så ulækkert! Har aldrig været i sådan en stank i så lang tid. Føj! En fyr prøvede at sprøjte sin parfume for at få det til at lugte bedre, men det holdt ikke længe, Stefanie spiste en appelsin, hvilket faktisk holdt lidt længere. Men når folk bliver ved med at gå på toilettet bliver det bare ikke bedre! Så vi skyndte os ud af bussen, da vi endelig ankom til NY. Vi tog en subway op til hostelet, der lå på West Side lige opad Central Park. Virkelig god beligenhed. Vi smed vores ting i værelset og fik ud for at lede efter pizza. Klokken var halv elleve (bussen havde været forsinket pga busskift og trafik), og vi havde ikke spist aftensmad, så jeg var skrupsulten! Det tog os en time at finde mad, men det var et virkeligt godt pizzaslice! Derefter tog vi på starbucks og fik noget at drikke og en cookie og wi-fi og så tilbage i seng.
Vi fik ikke sovet før kl 3 og jeg vågnede kl 6 fordi jeg svedte og kunne ikke sove mere, prøvede dog i to timer, men endte med at stå op og gå i bad og fik også vækket Stefanie, som synes det var irriterende jeg var så frisk :D Vi gik så ud og gik over til Lincoln Center, hvor operaren også er, Empire Hotel (hvis folk har set Gossip Girl). Bagefter gik vi ned til Times Square og fik shoppet lidt også. Der sker altid noget der! Der var en slags flash mob da vi var der, men den var desværre næsten slut da vi ankom, så fik ikke rigtig set den. Så tog vi i Central Park og fik set Central Park Zoo ("udefra", da det var rimelig dyrt og den var ikke særlig stor), Central Parks "hovedgade" og forskellige små områder. Central Park er en del større end man tror og det var så varmt, så vi fandt tit en bænk eller en sten for lige at sidde lidt i skyggen. Og så kom jeg endelig igennem til Maria! Vi aftalte at mødes og spise noget frokost og derefter mødtes vi op med Adi, en af hendes venner fra campen, på Times Square. De havde hørt om en restaurant der var kendt for deres desserter, så vi ville se om vi kunne få et bord. Vi skulle så lige gå hele vejen over på East Side og så er der halvanden times ventetid, hvilket ville være sent, for vi skulle også tilbage og spise aftensmad. Så vi droppede det og gik hen for at få noget wi-fi. Derefter gik vi over til 5th avenue så Maria kunne købe sig en mini iPad i Apple Store. Den Apple Store har åbent døgnet rundt og tror det er ligemeget hvad tid på dagen man kommer, så er der proppet med mennesker! Det var helt vildt. Men fedt at købe sin iPad der ;) jeg havde lige bestilt en også (dog en almindelig størrelse) som jeg havde fået nogle dage før. Havde ikke tænkt på jeg kunne købe den der, det var dumt :D nå, men så fik vi gået over til restauranten og ventede på 3 andre af Marias venner fra campen. De er super sjove og kunne bare se, hvor fedt Maria har haft det hele sommeren, det var så dejligt at se! Havde sådan en sjov aften! Efter maden gik vi tilbage til Times Square og gik rundt. Butikkerne der har også næsten døgnåbent, så man kan midnatshoppe! Haha. Kom ret sent i seng den dag også.
Dagen efter kunne jeg heldigvis sove til liiiidt mere en 6 ;) så stod op omkring kl 9, gik i bad og så gik Stefanie og jeg ud for at spise morgenmad (pandekager!), derefter gik vi i en butik (et slags outlet) hvor de får mærkevarer, hvor der er en meeeeget lille fejl, som man næsten ikke kan se, men de kan ikke sælge den i butikkerne, så de kan sælge det her i Century 21 meget billigere. Så jeg fik et Calvin Klein sleeve til min iPad og en gucci flora gaveæske med en stor parfume, en cremeparfume og en lille parfume til håndtasken. Helt sikkert et sted jeg skal ind og købe flere ting! Så fik jeg endelig igen kontakt til Maria og vi aftalte at mødes ved den dessertrestauranten igen. Denne gang var det ikke ligeså lang en ventetid og vi kom ind. Så min frokost den dag var is med frisk frugt ;) det var et virkelig hyggeligt sted! Ikke særlig stort med en masse ting hængene på væggene og i loftet. Derefter gik vi tilbage til Marias hostel, fik hendes ting og så skulle vi sende hende afsted med subwayen :'( først gik vi dog lige i foot locker, så Maria kunne få sig et nyt par sko! :D men det var ikke den fedeste følelse at sende hende afsted og vide, at hun tog hjem til Danmark til alle man kender og at jeg ikke skal se hende i 9 måneder! Jeg havde ikke set hende i 6/7 måneder, fordi hun havde rejst rundt i Australien og så tog jeg jo afsted for 3 måneder siden. Det fedeste er, at det ikke føles som om, vi ikke har set hinanden så længe, så sådan håber jeg på det er igen når jeg kommer hjem. Efter jeg fik sendt hende afsted tog Stefanie og jeg over for at få et slice pizza til 1 doller!! Og det var virkelig godt, så det sted husker jeg lige på til næste gang ;) vi fik købt lidt godter til turen hjem, hentet vores ting og nåede bussen lige i sidste øjeblik! Var så træt da jeg kom hjem om aftenen, så fik pakket ud, og næsten på hovedet i seng og så op og arbejde 10 timer mandag og tirsdag. Puha, det var dog lidt hårdt, i hvert fald mandag! I går startede de dog i skole igen, så nu arbejder jeg en time om morgenen og så igen fra frokost og hele eftermiddagen. Det er meget rart, når man lige har et par timers pause til at vaske tøj, gøre rent, træne, (opdatere blog) og hvad man ellers gerne vil nå, som man ikke synes man orker, når man har arbejdet 10 timer :)
Var så sulten, at jeg ikke kunne tage et billede før :D
Starbucks
YMCA hostelet havde lande stående på væggen, selv lille Danmark
Lincoln Center
The Met Opera
Lincoln Center
Empire Hotel
Empire Hotel indgang
Columbus' Cirkel
Times Square
Dem i de hvide t-shirts var "flash-mobben"
Central Park baseballbane
Efterår på den ene side...
... Sommer på den anden
Central Park "hovedgade"
Mand med kæmpe sæbebobler
Central Park Zoo
Central Park Zoo
Central Park Zoo
Søløver
Min første pretzel
Stefanie
Lille tivoli i Central Park
Stefanie, Maria og Adi i dessert restauranten (da vi ikke kom ind)
Morgenmad
Dessertrestaruanten med alle mulige lamper
Adi og Maria
Min dessert
Købte Macaroons på vej hjem (glemte dog at spise dem)
Prøvede amerikansk lakrids i bussen på vej hjem - kan ikke anbefales!
Btw, mit Calvin Klein sleeve i baggrunden
Mit parfumesæt
Så det var lidt om den sidste måneds tid, håber på at kunne lave en nyt oplæg snart, så der ikke går 14/1 måned mellem hvert oplæg!
Håber i nyder det sidste sommer derhjemme, det gør jeg i hvert fald :) og så er jeg ved at planlægge at min mor, mormor og en af mine mormors venner kommer og besøger mig til foråret, skal til Puerto Rico med familien mellem jul og nytår og forhåbentlig til Miami med Jacky i april. Så lidt ferie er der ved at blive planlagt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar