Siden sidste gang har jeg mailet frem og tilbage med Nancy, og hun har fortalt mig lidt om deres matchingprocess. De kan meget godt lide at Skype med en au pair en 5-6 gange før de vælger endeligt, da de godt kan lide at man har snakket godt sammen og har haft tid til at tænke over det hele fra begge parter osv, da det jo er en rimelig stor beslutning, når nu man skal bo der i et år - mindst. Så kan på den måde godt forstå dem. Men de har kun kunnet være i match med mig i 10 dage, og de udløb i torsdags, så de var derfor nødt til at release mig. Har så efterfølgende fået nogle andre match, men ikke nogen af særlig interesse. Er dog også rimelig tilfreds og glade for Nancy og resten af familien White!
I dag Skypede jeg så med dem igen, men kun kort. Vi ville oprindeligt have Skypet senere (kl 22 her/16 der), men Hannah var blevet inviteret til en fødselsdag i sidste øjeblik, og ville selvfølglig ikke gå glip af den! :D så vi aftalte at Skype kl 8 der/14 her i stedet. Der var så selvfølglig virkelig dårlig signal og billedet var virkelig sløret (har så også haft problemer med nettet i dag, så det var nok derfor), men William var også kaldt på arbejde, og det var vidst primært ham der ville snakke med mig igen, da jeg har haft mest kontakt med Nancy indtil videre, så tror at jeg får lavet en aftale med William om at Skype på torsdag kl 12/18.
Men jeg snakkede lidt med Nancy, Hannah og Noah, og det var rigtig hyggeligt. Hannah gemte sig under bordet og legede fanget prinsesse og Noah tastede på tastaturet, så der var godt gang i dem :D men Nancy ville meget gerne snakke om mine forventninger og hvordan jeg forestillede mig det ville blive og sådan, og også om mine erfaringer med problemer og skænderier osv, og tror hun var meget tilfreds med mine svar og jeg bruger vidst meget de samme metoder som de bruger, så det er jo meget godt. Men de skulle jo blive klar til den fødselsdag og William skulle arbejde, så de måtte gå igen efter lidt over en halv time.
Det vil så være 4. Skype-opkald på torsdag (hvis det bliver der) med William, og så kan jeg håbe på at Skype med dem igen næste weekend også, og så håber jeg så, at de snart vil vælge mig endeligt! Nancy har også fortalt, at de spørger au pairen først, før man får en mail fra bureauet, så det er meget dejligt at de gør det personligt først.
Nancy fortalte mig også om den lokale LCC og at de mødes hver tirsdag aften, og sådan ville det jo allerede være fra første uge jeg ville komme. Hun skulle være meget sød, og hun snakkede om at maile mig hendes oplysninger og mail allerede. Jeg spurgte også indtil deres nuværende au pair, og hvornår hun tog afsted, og det er ført 3. juni, så det er lidt senere end jeg havde regnet med... Men sagde at jeg allerede var klar fra april, (selvom de jo ikke bare kan smide hende ud :D) men jeg håber på, at vi da kommer til at overlappe hinanden så jeg i det mindste stadig kan komme afsted i maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar