søndag den 10. februar 2013

Skype med familien White

Her til aften skypede jeg så igen med Nancy og også resten af familien, og de virker simpelthen så søde! Faderen, William, snakkede rigtig meget og fortalte om da han boede i Norge i et års tid for at studere, og han kunne også godt snakke lidt norsk, og han havde også været i Danmark (Odense), og har vidst en grandkusine der bor i Nordsjælland, men hende har han vidst ikke rigtig kontakt til mere. Han fortalte også, at han har haft en norsk kone og har tre voksne børn (de bor dog alle sammen i USA), og at han har i hvert fald en søn i Washington DC og en datter der omkring også.

Der var ind i mellem lidt dårlig forbindelse og de endte med at måtte rykke fra Nancys computer i stuen til Williams arbejdesværelse. Men i stuen havde de også deres hund, Dylan, med og den er simpelthen  så nuttet!! Det er vidst en hvid skots terrier, hvis det hedder det, og er bare sød!

Den ligner rigtig meget denne her

Børnene havde sovet til middag, og Hannah vågnede op i starten. Hun kom ned og var meget træt, men efterhånden som hun vågnede, jo mere livlig blev hun. Jeg snakkede lidt med hende om, at de skulle til disneyland til marts (de rejser i hvert fald en gang om året og tager deres au pair med, og ofte til Florida - super fedt!) og se prinsesser og lidt om at lave smykker (det elsker hun nemlig, og det gjorde jeg også som lille) så dér vakte jeg vidst lige hendes interesse :D de viste mig også, hvordan de tog hendes blodsukker og hun var bare så stille imens, så det tror jeg overhovedet ikke bliver et problem, heldigvis! Noah vågnede først langt inde i samtalen og var ret træt det meste af tiden og sad mest bare på Williams skød og kiggede og spise sådan nogle sunde chips ting - indtil han vågnede helt og var klar til at løbe lidt rundt igen. Men de fortalte meget om den daglige rutine og specielt i forhold til Hannah og hendes sukkersyge, og de snakkede i det hele taget meget om deres madvaner, også i forhold til, at William er vegetar (hvilket han har været i 40 år!! - men han er vidst en del ældre end Nancy)

William fortalte, at han plejede at rejse og arbejde rigtig meget, men efter han har fået små børn igen, så er han holdt op med det og han var rigtig glad for, at han har muligheden/råd for at sige, at han ikke vil arbejde så meget. Vi snakkede også om folk kunne komme og besøge mig, og han nævnte nogle amerikanske flyselskaber, som skulle være billige og hoteller i nærheden også (nu kan jeg selvfølglig ikke lige huske dem præcist), men det skulle i hvert fald være billigere end de skandinaviske, som han mener er ret dyre. Og han siger også, at tingene generelt er billigere derover som restauranterne, benzinen osv. Så folk kan godt komme og besøge mig ;) Han nærmest inviterede min mor derover allerede! Haha

Men det var super hyggeligt og vi snakkede da i hvert fald i over en time, så det var meget rart! De snakkede også om, at de ville sende mig nogle billeder af deres hus og området omkring dem, da der skulle være en smuk natur - og faktisk også vilde dyr som dådyr, rødlosser og sorte bjørne! Derudover snakkede vi også lidt om snestormen der lige har været der og vejret generelt :) men det var dejligt at få snakket med dem alle sammen, og William specielt snakkede meget! Haha. Men de ville sende billeder og Nancy ville maile til mig igen på et tidspunkt, så vi kunne sætte en ny skype-aftale op igen, da de mener det er vigtigt, at man er gode til at holde kontakten og snakke sammen inden man kommer derover, så alt tegner jo super godt!

Men nu må jeg hellere smutte i seng. Sov godt alle sammen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar