tirsdag den 5. februar 2013

Skype med Nancy

Siden i går har jeg mailet lidt frem og tilbage med værtsmoderen, Nancy, og fortalte hende også lidt om, hvordan jeg havde det med det med hospitaler osv. Men hun er bare sådan "det er så simpelt, det skal nok gå" så hun ville meget gerne skype med mig. Så vi aftalte kl 16 hos hende/kl 22 her. Jeg fandt så ud af, at hun arbejder hjemmefra det meste af tiden og derfor er der til at give hende insulinen, så er helt rolig igen :) og det var faktisk rigtig hyggeligt at snakke med hende. Hun var rigtig sød og rolig og vi fik vidst begge spurgt om alle de spørgsmål vi havde, så det var dejligt. Jeg spurgte også ind til noget med fag, og så fortæller hun, at der er rigtig mange college og universiteter i området, så der skulle være muligheder nok, og der er åbenbart et specielt til folk med engelsk som andetsprog, men hun sagde, at det behøvede jeg da ikke, for jeg snakkede jo mega godt engelsk! Fedt at få at vide man! :D og så fortalte hun også, at der er rigtig mange der tager weekendekurser i New York - så Line, det gør vi sgu! ;)

Jeg spurgte også lidt ind til kørsel osv, men det virker ikke til, at jeg skal køre børnene så meget rundt, men de har købt en bil specielt til deres au pairs, så det er jo mega fedt! Og ved godt de ikke helt har valgt mig endnu, men hun snakkede om, at vi skulle skype igen, hvor hendes mand og børnene også er med, så det lød som om det blev på søndag, så det bliver spændende. Hun ville i hvert fald maile mig nærmere omkring tidspunkt :)

Fandt også ud af, at børnene virkelig elsker bøger og puslespil, så måske man skulle finde noget HC Andersen til dem, som jeg kan læse højt af derovre, hvis (læs: forhåbentlig NÅR) det bliver dem. Og at Noah elsker biler, selvfølgelig, og Hannah, pigen, elsker at lave smykker og tegne og de elsker begge at lege ude, specielt om vinteren i sne. Så det bliver forhåbentlig nogle hyggelige dage/et godt år med dem.

Deres nuværende au pair (tror hun var fra Sverige) havde forlænget sit år med et halvt og er færdig i slutningen af maj, så tror vi kommer til at gå ind over hindanden, hvilket er super fedt, så man kan komme ind i rutinen. Ej, nu skal jeg passe på jeg ikke bare tror alt muligt, men det virker som om de har valgt, så er bare så glad! Det bliver spændende om man snart får en mail om de vælger en og er ret så spændt på opkaldet på søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar