Her til aften har jeg igen Skypet, nu kun med William (eller Billy, som han gerne vil have jeg skal kalde ham, men synes det er lidt underligt, når det jo ikke er hans navn og har ret svært ved det, men må jo bare vende mig til det :)). Det var faktisk rigtig rart at få talt med ham selv. Han er virkelig flink og fortæller mange gode ting som hvor og hvad man kan studere ved dem, hvordan deres dage/uge fungere, hvordan det fungere med kørekort derovre og en hel masse om Hannahs sukkersyge og alt sådan nogle praktiske ting. Jeg spurgte også en del ind til hans voksne børn og hvordan de har det med det hele og han fortalte, at han stadig har kontakt med eks-konen og at alle har det godt med hinanden, næsten, så det er meget godt! Men som sagt, han er virkelig rar og vi fik da også snakket i en time. Vi snakkede også, om mange af de steder jeg gerne ville hen, og han havde bare været over det hele! Og han fortale, at de plejede at tage til Puerto Rico før de fik Hannah og Noah om vinteren, fordi der er varmt, og at de nok ville tage derhen næste vinter og så tage mig med, så det ville da være lækkert! Og det er under det Amerikanske land, så der ville ikke være problemer med at rejse til og fra der.
Nancy ville dog gerne Skype med mig én gang til, så det bliver nok søndag. Han fortalte, at det plejede at være ham der snakker med au pairene (de fleste snakker jo kun med moderen), men nu er Nancy blevet mere tryg ved det og er også begyndt, så han får ikke så meget lov mere. Men det er faktisk rart at man snakker med begge forældre, da de jo begge bor i huset og sætter reglerne, og det jo er dem begge man skal have det godt med. Han fortalte også, at Nancy skulle være rimelig kendt i området og egentlig også i hele verden for hendes arbejde, så hvis jeg googlede hele hendes navn, så skulle der komme en masse op - så det må jeg lige prøve :D Han fortalte også, at hun er ret så lav, 1 nogle og halvtreds kun, 1.53, mener jeg, så jeg ville være højere end hende. Det tror jeg bliver mærkeligt, når nu det er mig der er vandt til at være den lille! :D Men at Hannah også er ret lille af sin alder, og at de på et tidspunkt havde været lidt bekymrede, men nu mener, at det bare er genetisk. Så derfor er hun begyndt til svømning og måske også til dans til sommer/efteråret, og vil nok også have mig til at hjælpe hende med de ting, så hun kan følge med de andre børn på hendes alder, da hun ikke kan det nu.
Men han sluttede af med at sige, at de altså var meget interesserede i mig og at jeg virker rigtig flink og god til børn, men at man jo fra alle sider skal være sikre på hinanden, og at børnene jo skal kunne lide au pairen. Det er jo det vigtigste, og at jeg kan lide dem - om jeg kan lide Nancy og William, var lidt ligemeget, sagde han, bare jeg kunne lide børnene og omvendt ;) haha. Ej, selvfølgelig skulle vi kunne lide hinanden allesammen. Så nu snakker jeg forhåbentlig med Nancy på søndag og får snart en afklaring på det hele. Han sagde også, at hvis min mor ville, så ville de meget gerne snakke med hende også, så hun også føler sig sikker på at sende mig afsted. Så det må jeg lige snakke med hende om, om hun vil det.
Men alt tegner jo meget godt! Så håber på, at jeg kan tage afsted om 3 måneder cirka. Wuhuu! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar